Travhestene - De første opdræt
Bornholms Travselskabet etablerede i 1960 de første organiserede travløb på travbanen i Almindingen, i dag kendt som Bornholms Brand Park, og C. E. Mogensen var i den grad med fra starten med sine mange løbsheste og opdræt.
Han købte følhopper rundt omkring, der var i fol, og de kom til Bornholm i 1960, og der var ligeledes løbsheste, erhvervet især hos de københavnske trænere. Heste der ikke helt kunne klare sig i toppen af hurtigklassen, men i forhold til Bornholm var de i top.
Vedrørende opdræt fra Mogensen startes med F-årgangen i 1960. Her blev der indregistreret fem heste, der stod på gården i Åker:
Vi har tidligere nævnt Frem, moderen var Pavlova The Great (S). Hesten blev født i Hørsholm, og Frem viste så lovende takter, at den hurtigt blev solgt for 11.000 kr., ganske mange penge dengang.
Der var så fire 1960-afkom mere, og de fik alle efternavnet Hallegård. En af dem viste også så fine takter i løbene i København, idet Calle brugte hans bornholmske landsmand fra Østermarie, træner Jens Ipsen, som træner og kusk af hesten i store perioder. Det var Fritz Hallegård, der var efter selveste Joes Pride (US) og hoppen Tatty Frisco. Hesten var født i Århus, men kom til St. Hallegård i 1960. Den blev solgt for 12.000 kr.
Jo, selv om travsporten var en hobby for Calle, også dengang, gjorde det jo ikke noget, at der kom lidt indtægter i større skala ind på kontoen.
Sejr nr. 50 til C E Mogensen i 1964. Pokal overrækkes af travformand Lund. Foto: Algot
En aggressiv hoppe
Om samme Tatty Frisco, mor til Fritz Hallegård, har den velkendte travkusk Michael Skovmose i øvrigt fortalt følgende - han var en af de mange Rønne-drengene, der blev introduceret til den bornholmske travsport hos Calle via den nedlagte motorbane, der blev til en træningsbane for travheste:
- Som knægt kom jeg i stalden hos Calle. Stutteriet avlede mange talentfulde travheste, og følhoppen Tatty Frisco var meget speciel, mindes Michael Skovmose.
-Hun var temmelig aggressiv og kunne finde på at angribe mennesker, hvis hun blev stresset, men til gengæld avlede de mest vidunderlige og tillidsfulde føl. Calle fortalte, at han engang var blevet overfaldet af Tatty, hvor det kom til at koste ham hans fine læderjakke.
Frisco-hestene
Endnu en Tatty Frisco-historie fra fortiden må vi have med her. Frisco-hestene, og efterkommere efter den gamle hoppe, der var født i 1953, løber stadig på banerne, bl.a. i Århus.
Frisco-navnet stammer fra Tatty Frisco’s morfar, San Francisco, født i 1904 i USA, og hvor byens navn ofte blev forkortet til bare ’Frisco’. En datter af denne San Francisco, Tatty’s mor, Lucy Frisco, kom til Danmark, og fødte bl.a. Ax Frisco – der i øvrigt er morfar til Tarok.
En af Tatty Friscos afkom var den røde hoppe Lis Frisco, der vandt bl.a. årgangsmester-skaber på Bornholm, og fik en masse gode afkom. Især kan nævnes Hawaii Frisco, der for træner Palle Günther gjorde det godt, og afkom efter Hawaii Frisco gjorde det også fint på banerne, og der løber stadig afkom efter Mogensens gamle hoppe, Tatty Frisco.
Derbyvinderen Snowflake sætter ny banerekord med C. E. Mogensen som kusk. Foto: Arkiv.
Om de andre tre Mogensen-opdræt fra 1960, kan det fremhæves, at især Fuks Hallegård, efter Buckshot B (US) og Tivoli, blev en god hest, og Carsten Jørgensen havde stor fornøjelse af den, mens Fyrst Hallegård, ved Buckshot B og Lillian Volo, blev Leo Rasmussens første hest, men var sandt at sige ikke et lyn på en travbane. Den sidste var Frida Hallegård, faldet efter Rodney og hoppen Tella, men den kom vist aldrig til start.
Flere opdræt – og en Derbyvinder kommer til øen
I de kommende år, gennem 1960’erne, kom der jævnligt opdræt fra C. E. Mogensen, men ikke det store antal.
I G-årgangen 1961 var det f. eks. Go- og Grace Hallegård, og i 1962, Heros- og Hugo Hallegård, som henholdsvis Palle Dahl Pedersen og Leo Rasmussen, havde fin succes med.
Go Hallegård - C. E. Mogensen vinder foran Esben Hald og Jhs Marcher med Frits Hallegård som tredje. Foto: Arkiv
I-J årgangen i 1963 bød på den gode Jan Hallegård samt Jette Hallegård. Begge var efter Derbyvinderen Snowflake, som C. E. Mogensen lidt sensationelt fik til Bornholm, vist nok via delejeren, den tidligere nævnte J. Ilsøe Mikkelsen.
Calle kørte selv Snowflake i løbene, hvor den bl.a. satte ny banerekord. I avlen fik den problemer, og de bornholmske hopper blev ikke drægtige. De få afkom der kom, gjorde det ellers godt:
Jan Hallegård med senere ejer Ole Steinlein vinder foran Nicki Hallegård med Benny Pedersen. Foto: Arkiv.
Jesper satte nye banerekorder på Bornholm for de 5-årige heste, og efter en række sejre her samt på Lunden og i Odense, blev den solgt til Sverige. Også Isabella Siegård satte flere banerekorder på Bornholm, som den hurtigste hoppe, mens der ligeledes var en del sejre til Jan Hallegård og delvis også Jette Hallegård.
Resten af årtiet, og i 70’erne, kom der stadig Mogensen-opdræt, men dog i færre antal. Her kan nævnes heste som Nicki, Perry, Patrick og Ringo, alle med efternavnet Hallegård, fine sejrsheste.
Lige i årgang 1965 blev Mogensen-opdrættet ikke navngivet med efternavnet Hallegård. Her var ellers gode heste, som den tidligere nævnte Lis Frisco samt Lemmy Orbit.
I de efterfølgende år kom der kun enkelte opdræt, men de var til gengæld gode. Der var Tasja Hallegård i 1991, efter Lord Amos (US), Lucy Hallegård, og så den allerbedste af dem alle; Bobby Hallegård i 1994. Bobby var efter den amerikanske hoppe Secret Belle, som C. E. Mogensen havde erhvervet.
Det sidste Hallegård-opdræt fra Calles hånd kom i 1999. Det var Ghita Hallegård, efter de to USA-heste, Buckfinder og Secret Belle.
Løbshestene
Carl Edvard Mogensen var på banen, bogstaveligt talt, som kusk, den 19. juni 1960, den allerførste travdag. Han vandt dagens 4. løb med den 11-årige lysebrune hingst Ole Sus, det var i Bornholms Tidendes Ærespræmieløb. Ole Sus var en af de mange gode heste, som Calle kørte til sejr i de første sæsoner.
Der var også S-hestene; Scarface, Senator Roy, Sigrid Fox og føromtalte Snowflake, derbyvinderen fra 1956, der dog kun var lejet.
Scarface var en flot hest med stor blis. Den blev den mest vindende hest i den første sæson, og i 1961 satte den ny banerekord. Ny banerekord satte Calle også med hans andre to S-heste; Senator Roy og Snowflake.
Han vandt stribevis af sejre de første sæsoner, undtagen Bornholmsmesterskabet. I 1966 lykkedes det dog.
BM vindes i 1966. Eton og C. E. Mogensen foran Claus C Å Cordua. Foto: Arkiv.
Det skete med den lille hest Eton, som var en utrolig holdbar hest, der vandt i alt 46 sejre, nogle af dem på de københavnske travbaner. Eton var den mest vindende hest på Bornholm i 1965, og deltog i BM hele 6 gange. Om Etons og C. E. Mogensens gevinst i BM kan der læses mere på denne hjemmeside - under historiske løb og BM.
I 1964 kom den lynhurtige og temperamentsfulde amerikaner Tenderloin i Calles ejerfavn, og Tenderloin har her fået sit eget afsnit lidt senere her.
I de kommende år var det færre travheste, som C. E. Mogensen ejede. Der var den fine hoppe Helen, som træner Max Nielsen havde succes med, den amerikanske hoppe Secret Belle, men først og fremmest var det Bobby Hallegård og Tasja Hallegård, som Frank Mikkelsen i mange år triumferede med. Tasja blev følhoppe hos Mikkelsen efterfølgende, og med slidstærke Bobby blev det til 49 sejre, herunder BM og ALLE årgangsmesterskaberne på Bornholm!
Den fulde historie om Bobby Hallegård kan læses her på hjemmesiden under BM-historierne.
Kuskekarrieren
Kuskechampionatet sad C. E. Mogensen på de første sæsoner. Seks ud af syv mulige i perioden 196o til 1966. Flest sejre var der i 1964 og 1965 med henholdsvis 17 og 18 sejre. I 1964 havde han stor succes med den tyske hest Hofkønig, der vandt 13 sejre, men det blev kun til denne ene sæson for hesten.
C. E. Mogensen vinder med Hofkønig 13 sejre i 1964. Foto: Arkiv.
I 1964 vandt Calle sin sejr nummer 50 og i sin sidste køresæson rundede han sin sejr nummer 100. Den sidste sejr, nummer 100, kom i land den 7. september 1969, og det skete med Jan Hallegård.
Sine sidste starter som kusk overhovedet kørt han 14 dage senere, på årets sidste løbsdag, den 21. september. Det var med Jan Hallegård og Eton. Jan blev nummer fire, mens Eton og C. E. Mogensen i sæsonfinalen måtte bøje sig for deres evige konkurrent, Claus med C. A. Cordua.
C. E. Mogensen vinder sejr nr. 100. Foto: Ruben Jensen
Nu var der ikke tid til at køre travløb længere for C. E. Mogensen. Hotel Ryttergården og de andre forretninger tog mere og mere tid. for som han siden udtalte:
-Forretningen kommer i første række. Trav er sport og byder på spænding. Det kan jeg li’, men skal man have noget ud af det, skal det bygge på realiteter. Der skal kalkuleres og overvejes. Forretningen er grundlaget for, at jeg har kunnet skabe et travstutteri.
Det blev til således til 100 sejre i blot 462 starter, sikke en sejrsprocent!
Men Bornholms Travstutteris heste, Calles heste, forsatte i med at starte i løbene. På Bornholm var det først og fremmest Finn E. Kofoed, der nu var kusk. Han er bror til Rose Mogensen, og fik fin succes med flere heste, og bl.a. også med hans egne heste, f.eks. Mogensen-opdrættet Lemmy Orbit.
Tenderloin – silketraveren fra USA – hurtig med ustabil
Lidt mere dansk travsportshistorie. Der var omtaler af Mogensens køb af Tenderloin i flere landsdækkende aviser, både i Politikken, Ekstra Bladet, Berlingske Tidende, B. T., og selvfølgelig i Væddeløbsbladet. Tænk en bornholmer, der køber en så dyr hest. Det trak avisoverskrifter.
Prisen for hesten var 75.000 kr., og det var mange penge i 1964.
Tenderloin - flot stil med træner Jens Ipsen. Foto: Arkiv
Tenderloin var i første omgang importeret til Danmark af den 70-årige dansk-amerikaner Henry Larsen, og forventninger til hesten var høje, måske for høje. Ret beset levede den nok ikke helt op til disse høje forventninger. Afstamningen var god og meget aktuel, idet Tenderloin var helbror til den mest vindende hest i USA i 1963.
Første start for Tenderloin i Danmark var den 23. april 1964 på Amager Travbane, hvor den fik fejl både i starten og senere undervejs, men den blev alligevel nummer to. Så Tenderloin var flyvende, løbet var endog over kort distance, 1600 meter. Sikke en stil – sikke en aktion – den bliver en stjerne i dansk travsport! - Det blev den så ikke, men sådan skrev man. Og træner og kusk, Jens Ipsen, udtalte endvidere, at ”den er fodrap men mundsart”, og ”jernbiddet skal udskiftes med læderbid”.
Mogensen havde på det tidspunkt tilsyneladende ikke købt den - endnu. Ejer Henry Larsen udtalte til B. T. efter premierestarten i Danmark for Tenderloin;
-Tenderloins galop skyldtes, at den aldrig har prøvet snorestart. Larsen havde købt Tenderloin fem måneder tidligere.
-Tenderloin kom til salg, fordi den var bange for startvognen, og den kostede 50.000 kr. Jeg er ikke travsportsidealist, men forretningsmand, fastslår Henry Larsen. Så han har tjent 25.000 ved salget til Calle.
En sørgelig historie
Tenderloin startfejlede for ofte, men vandt også nogle besnærende sejre i resten af sæsonen 1964. Den 4. oktober vandt træner Jens Ipsen sin sejr nummer 200 netop med Tenderloin.
Tenderloin, ejet af Bornholms Travstutteri v./ C. E. Mogensen - har vundet for Jens Ipsen. Foto: Arkiv.
Samme Jens Ipsen havde ved årsskiftet i 1964/65 ellers kun fire heste tilbage i træning. I stalden hos ham stod, foruden Tenderloin; Elwyn Axworthy, Eton og Frem, sidstnævnte opdrættet af C. E. Mogensen, mens han ejede de andre tre af Ipsen tilbageværende staldheste!
Galopperne forsatte en del for Tenderloin, og ”det hele var en sørgelig historie for ejeren, den bornholmske manufakturhandler C. E. Mogensen”, - skrev en avis. Opfordringerne til ham var bl.a. at skifte træneren, Jens Ipsen, ud, men endelig kom den første sejr for Ipsen med hesten, som før nævnt.
På Bornholm følges Tenderloins svingende karriere med interesse, og til Bornholms Tidende udtaler Mogensen, at han har fået femcifrede tilbud, bare for at leje hesten ud, men har sagt nej.
Den vandt da også flere besnærende sejre ind imellem. Sejr nummer to kom for Ipsen og ”silketraveren”, som Tenderloin kaldtes pga. sit fine hårlag. Nu var det med ørehætte og lukket hovedlag, men til stadighed blev det til flere galopper i løbene for den ”varme” hest.
Artikel fra Bornholms Tidende den 13. august 1964.
Jens Ipsens søn, Jan Ipsen, har fortalt en lidt anderledes version af den særprægede og lidt sjove historie om Tenderloin, og det meste af den story må vi have med her:
Tenderloin kunne li’ is
Jan Ipsens første bekendtskab med hesten fortæller han om her;
-En sommermorgen kom jeg på Charlottenlund Travbane, og min far viste mig stolt en ny hest. Min første reaktion var, at det måtte være en fuldblodshest, for den var ualmindelig fin i sin fremtoning. Min far viste mig også, at den var tatoveret i overlæben og fortalte, at den var helbror til amerikanerstjernen Porterhouse.
-Jeg synes hesten var ualmindelig smuk. Den havde karakter, og med fine lemmer, meget lange bagben og en tynd hale. Hesten var brækket ned i sin tidlige træning, hvor man havde forceret dens udvikling. Den var nu opgivet som væddeløbshest og blev solgt til Danmark for, at vi måske kunne bruge den i avlen. Men min far ville det anderledes.
-Første gang vi spændte ham for en vogn, og kørte ham ud på banen, fik han et nervøst sammenbrud. Han skumsvedte og spændte og krampede i angst, så vi måtte næsten bære ham tilbage til stalden. Derefter startede et stort arbejde, forsætter Jan Ipsen.
-Jeg havde sommerferie, og fik til opgave hver dag at gå tur med Tenderloin på banen et par timer. Vi gik på tilskuerpladserne og alle steder på banen. Tenderloin udviklede en sød tand og var meget glad for is, specielt Københavnerstang!
Det var som at flyve
-Vi fandt ud af, at han sagtens kunne gå i vogn uden for banen, så jeg brugte mange timer med ham i Dyrehaven. Han slappede mere af, og vi kunne begynde at køre ham på banen uden han gik i krampe. Første gang vi forsøgte at lade ham gå hurtigt, fik vi et chock.
-Hans bagaktion var så stor, at hans baghove ramte stængerne på sulckyen. Tenderloin måtte således have en speciel opspænding, hvor man sad lavt mellem hans bagben, så benene fik fri bane over stængerne, i højde med ens ører!
-Det var som at flyve, en forrygende oplevelse var det at køre Tenderloin hurtigt, fortæller Jan Ipsen. Første gang jeg fik lov at slippe ham på opløbssiden, gik han 1:12. Jeg havde aldrig kørt så hurtigt med en hest før.
Tenderloin sluttede på Mallorca
-Min far blev presset til at starte ham, måske for hurtigt. Og Tenderloin sprang da også som en gedebuk i panik over larmen en løbsdag, og vi måtte starte forfra med hans behandling.
Tenderloin op avlstjeneste på Sjælland.
-Tenderloin fik vist sin kapacitet med flere fine sejre, men beholdt altid en del af sin nervøsitet. En del af hans afkom arvede hans nervøse sind, men også hans hurtighed og hans speed.
Jens Ipsen sørgede for, at Tenderloin kom til Mallorca som 16-årig for at blive brugt i avlen der. Han var selv blevet træner på ferieøen.
-Men de lokale mallorcinere ville se hesten løbe, og han blev trænet til at løbe 1000 meter, som han som 16-årig gjorde på 1:16.
-Jeg er siden blevet psykolog og psykoterapeut, og regner Tenderloin som min første klient, lyder det slutteligt humoristisk fra Jan Ipsen.
Tenderloin stod som avlshingst i perioder på Bornholm, men også på Stutteri Langesø i 1970, hos træner Axel Jacobsens far, og ved Skive Travbane, hos Vagn Laursen i 1971 samt i Norge og Sverige. Det vides ikke, hvornår C. E. Mogensen solgte hesten.
Tenderloin (US) fremstilles som avlshingst på Bornholm. Foto: Algot.
Der var dog nogle gode afkom. I første årgang årgangsheste som Okinaro Hajo og Orribill. På Bornholm kan nævnes hopperne Tracy Frennegård,Tella Skovvang og den avlshoppe Nelliken, de to første med mange sejre, og Tracy satte bl.a. en ny imponerende banerekord.
En af de næste dage kommer del 3 her på hjemmesiden.
Af Kenn Erik Bech