Ordbog

En person, der har travsport som hobby og derfor ikke må modtage betaling for sit arbejde med heste.

Ved startmetoden autostart bliver hestene kaldt frem på lige linje bag en startbil, som er i fart. Bilen har to 'vinger' monteret på hver sin side af bilen, så hestene ikke kan løbe forbi startbilen, før starten er gået. Når bilen passerer startstedet, foldes vingerne ind, bilen speeder op, og løbet er i gang.

I autostartløb med mere end seks deltagere bliver ekvipagerne fordelt på flere rækker. Startsporene er nummererede fra 1-12. Det inderste startspor har nummer 1, mens det yderste startspor har nummer 6. I anden række gælder samme regel – altså er startspor 7 bag startspor 1 eller 2, startspor 8 bag startspor 3 eller 4 og så videre. Den enkelte hests startspor er fundet ved en computer-lodtrækning fra løb til løb. I de store løb, såsom derbyet, sker det dog ved en lodtrækning, hvor man trækker lod efter tur/seedning.

Den, der på landsplan eller på den respektive bane bliver årets oftest sejrende i de forskellige kategorier.

Det fornemmeste løb for fireårige danskfødte heste. Løbet er blevet afholdt uafbrudt siden 1898.

Udelukkelse fra præmierækken på grund af en forseelse.

Der er forskellige løbsdistancer for at skabe variation i løbene, men også for at tage højde for, at ikke alle heste er ens. Nogle heste kan bedst lide den korte distance, der er op til 1.600 meter (sprinterdistance), mens andre er mere styrkebetonede og løber bedst på distancer op til 3.000 meter (stayerdistance). De fleste løb bliver dog afviklet over en distance på 2.000 meter (normaldistancen).

Hvert løb overvåges af en dommerkomité. Ligesom i andre sportsgrene skal de sikre, at løbet går rigtigt til.

Ifølge reglementet skal alle deltagere søge at opnå det bedste resultat. Det betyder, at ingen kuske må holde sin hest tilbage eller genere konkurrenterne. Skønner dommerne, at en deltager har gjort dette, falder der straf i form af fx en bøde eller udelukkelse i en nærmere fastsat periode.

Det udvendige spor ved siden af den førende hest.

Når to eller flere heste når i mål helt samtidig, så rækkefølgen ikke kan adskilles.

Små blylodder i rytterens saddelunderlag og bruges i montéløb

Kombinationen af hest, sulky og kusk.

Samtlige heste startende i et løb.

Heste under et år.

Består af op til tre heat kørt på samme dag. Alle heat er samme distance med samme kuske og heste.
I tredje heat mødes vinder af første og andet heat, mens der kun køres to heat, hvis samme hest vinder begge heat.

Alle heste i en årgang har det samme forbogstav.
Ved hvert årsskifte bliver hestene et år ældre, og derfor inddrages et nyt bogstav til den nye årgang.

I 2012 ser det således ud:

·         UVW-årgangen er et år gamle

·         T-årgangen er to år gamle

·         S-årgangen er tre år gamle

·         R-årgangen er fire år gamle

·         Bogstavet Q bruges ikke

Hest af hankøn.

Hest af hunkøn.

Hovedhætte med øre- og øjenafskærmning, så hesten kun kan se lige frem.

Professionel hjælpetræner og kusk, ansat hos en professionel træner.

En kusk deltager som regel i flere løb med forskellige heste. Kusken er enten amatør eller professionel, der kører hesten for ejeren. En ejer af en travhest behøver derfor ikke nødvendigvis at have noget decideret kendskab til selve det at køre travløb.

Hver kusk har sin egen særlige køredragt, som kusken normalt kører alle sine travløb i. Derved er det lettere for publikum at følge en bestemt kusk gennem alle løb. Det sker undtagelsesvis, at kusken skifter køredragt, da enkelte hesteejere har egne væddeløbsfarver.Kusken skal bære hjelm, mens pisken er valgfri. Pisken bruges i løbene primært til at styre hesten med og mindre som et middel, der animerer hesten til at løbe stærkere.

Tilladelse til at deltage i travløb. Der findes trænerlicens, jockeylicens, amatørlicens og montélicens.

Når hesten lægger sig i læ af den foranliggende ekvipage.

En løbsdag består typisk af 8-10 løb. En hest starter som oftest kun i et løb om dagen, men i de særlige heatløb løber hesten flere løb på samme dag.

Inden for travsporten findes der forskellige løbstyper. To af typerne betegnes som de almindelige løb, nemlig klasse- og årgangsløb. For at kunne deltage i et løb skal kusken gennemføre nogle praktiske og teoretiske prøver for at erhverve sig en licens, der giver adgang til at starte i løb.

Klasseløb

Et klasseløb er løb, hvor hestene stilles efter deres startpræmiesum i henhold til løbets propositioner. Det kan f.eks. være et klasseløb der hedder max. 50.000 kr. og så må de deltagende heste have vundet 50.000 kr. i tidligere løb. Hestene får startnummer ved lodtrækning.

Amerikanerløb er en variation af klasseløbet. Her stiller hestene til start så hesten med den laveste præmiesum starter som etter og den højeste præmiesum starter sidst.

Årgangsløb

Et årgangsløb er forbeholdt heste af en bestemt alder. Typisk afholdes årgangsløb for toårige, treårige og fireårige heste. De kan igen være opdelt efter køn og efter præmiesum.

Amatørløb

Et amatørløb er et løb, hvor der kun deltager kuske, der har amatørlicens. Kendetegnet for en amatørkusk er, at han eller hun ikke må modtage betaling af nogen art for at deltage i løb.

Formløb

Formløb er løb, hvor hestene i størst muligt omfang stilles således, at de skønnes at have lige stor chance for at sejre. Løbene er forbeholdt heste i dansk eje og træning med en samlet startpræmiesum på mindst 25.000 kroner.

Prøveløb

Et prøveløb er en kvalifikation til at komme med i de rigtige løb. Før hesten skal debutere, skal den kvalificere sig først. Det foregår ved, at hesten skal løbe bedre end en nærmere fastsat tidsgrænse. En hest skal også i prøveløb, hvis den ikke har fået noteret tid tre starter i træk, eller hvis den ikke har fået noteret en tid i et løb de seneste otte måneder. Dommerne kan, hvis de ikke finder hesten i rette stand, henvise til, at hesten skal deltage i et prøveløb.

Montéløb

Der afvikles også enkelte travløb, hvor der ikke anvendes en sulky, men hvor rytteren sidder på hesten, det kaldes montéløb. Det er en anderledes og spændende indgangsvinkel til travsporten, specielt for de helt unge, der er vokset op med at ride.

Hestene er de samme som ved travløb med sulky, og der konkurreres over de samme distancer som i almindelige travløb. Rytterne skal minimum veje 65 kilo inklusiv sikkerhedsvest, sadel og eventuel dødvægt. De fire første ryttere i mål skal altid vejes efter løbet for at kontrollere, om vægten er korrekt, dette kaldes 'tilbagevejning'. Montéløb er stort i Frankrig.

Den ekvipage, der ved linjestart angiver startlinjen.

For at du kan adskille deltagerne i løbet fra hinanden, har hver hest et nummerskilt på siden og i visse løb også et hovednummer. Hvert løb har en bestemt farve, hvilket fremgår af løbsprogrammet. Farven på hestens nummerskilt angiver således, hvilket løb hesten deltager i. Tallet på nummerdækkenet viser, hvilket startnummer hesten har i løbet.

Hvis du spotter en hest under opvarmning, kan du ud fra farven på nummerdækkenet se, hvilket løb den deltager i. Ved hjælp af startnummeret kan du finde frem til hesten i løbsprogrammet, så du kan spille på den i totalisatoren.

Sker, når en ureglementeret hændelse har betydning for løbets afvikling og deltagernes sikkerhed, og dommerne vurderer, at løbet må løbes om.

En ureglementeret start medfører omstart.

 En kusk, der får betaling for at træne og køre travheste.

I travløb køres der om pengepræmier, der tilfalder hestens ejer. Er kusken professionel, får han eller hun provision af løbspræmien, oftest ti procent. Der er normalt præmie til de fem første i et travløb.

En ivrig hest, der bruger for mange kræfter for at komme frem.

Den førende hests position.

En kastreret hingst

Fordelagtig position bag den førende hest.

Når hestene løber rundt i små cirkler.

Ved voltestart (snorestart) samles hestene i de angivende volter. Mellem hver volte er der udspændt en snor. Hestene cirkler rundt i volten, indtil kuskene kan høre løbsspeakeren sige: »Klar, et, to, kør!«. På kommandoen 'kør' slippes snorene, hvorefter løbet starter. Hvis en hest rammer snoren, dømmes der omstart. Der kan være op til seks heste i hver volte, hvoraf de fem første heste cirkler i første række og de øvrige bag disse.Voltestartsløb er oftest løb, hvor deltagerne ikke har tjent lige mange penge. For at skabe et retfærdigt løb får de heste, der har tjent flest penge, et tillæg på 20 meter eller mere alt efter, hvordan løbet er udskrevet.Det er de indkørte præmiepenge, som afgør, hvilken volte hesten starter i, og dermed hvor langt den skal løbe.

Hestens fysiske stand, der lever op til gældende standarder.

Sikrer, at alle indsatser, der bliver gjort i et væddeløb, bliver talt sammen og fordelt mellem de personer, der har spillet.

De første placeringer i et løb, der betyder, at spillerne har mulighed for at få gevinst i totalisatoren, oftest de tre første i mål.

Når en hest ændrer spor på en sådan måde, at den derved generer én eller flere andre løbsdeltagere ved at trænge de pågældende ud af deres spor.

Trav er oprindeligt ikke den naturligste gangart for en hest, men via avl har man gennem årtier fremavlet en race som naturligt foretrækker at trave. Før i tiden måtte man balancere hestene (sætte vægt på deres forhove) for at de kunne holdes i trav, men i dag går de bedste travheste helt uden belastning (sko) på deres hove. Det betyder de kan skyde en endnu højere fart og de bedste travheste kan opnå en gennemsnitlig hastighed på ca. 50 km/t over en distance på 1609 meter (en engelsk mile).

I de fleste travløb trækker hesten en tohjulet vogn kaldet en sulky, men i enkelte travløb sidder der i stedet en rytter på hesten - dette kaldes montéløb. Det er en anderledes og spændende indgangsvinkel til travsporten, specielt for de helt unge, der er vokset op med at ride.

Hestene er de samme som ved travløb med sulky, og der konkurreres over de samme distancer som i almindelige travløb. Rytterne skal minimum veje 65 kilo inklusiv sikkerhedsvest, sadel og eventuel dødvægt. De fire første ryttere i mål skal altid vejes efter løbet for at kontrollere, om vægten er korrekt, dette kaldes 'tilbagevejning'. Montéløb er stort i Frankrig.