FORÅRSBREV FRA BORNHOLMS TRAVSELSKAB 2025

Foto: Travfoto Bornholm v/Torben Ager

FORÅRSBREV FRA BORNHOLMS TRAVSELSKAB 2025

Så er vi ved at være klar! Banen åbnes for træning fredag d. 28. marts kl.12.00. Der vil også være mulighed for træning i weekenden. Dog vil banen være lukket mandag og tirsdag i uge 14. Vi mangler stadig et par småting, hvorfor vi er nødt til at lukke banen indimellem. Info følger.

Licensundervisning på banen vil være onsdage fra den 26. marts ca. kl. 18-19. Banen vil kun være åben for licensdeltagere i denne uge.  

Der er åbnet for vandet på banen.  Der er en udvendig vandhane ved Vægten, hvor du altid kan tappe koldt vand. Husk at varmt vand kun er til vask af heste og koldt vandt er til vask af udstyr. Vi minder om det ikke er tilladt at benytte varmeapparater, dypkogere, gamle frysere og køleskabe og lignende i staldene.

Syn af sulky sker af Hesteejerforeningen lørdag den 5. april kl. 13 til 15 og søndag den 6. april kl. 11 til 13 ved stald 201. 

Husk at alle sulkyer, der anvendes til løb skal godkendes før start. Kontakt Hesteejerforeningen hvis du er forhindret de ovennævnte tider. Mail: hesteejerforening@gmail.com

Sæsonpremiere er lørdag den 13. april kl. 12.00. Vi glæder os meget til indvielsen af den nye bane, som foregår fra kl.11.00 samme dag. Alle bidragsydere inviteres til åbningsdagen, og vi håber alle får en festlig dag. Anmeldelse hertil er senest mandag den 7. april senest kl. 9.30.  Anmeldelse sker til DH Sport benyt derfor: startmelding.bh@danskhv.dk eller tlf.  888 112 99.

Vaccination, ejerforhold og træningslister skal være i orden.Husk regler for vaccination! Opfylder din hest ikke reglerne, kan den ikke anmeldes til start, ligesom den ikke må træne/starte på travbanen før min. 10 dage efter korrekt A+B vaccination er udført. Glem ikke C vaccinationen.

Træningslister – bemærk nye regler fra i år! Hvis en hest er ude af en træningsliste i mere end syv dage, skal den på ny være registreret i 30 dage, før den kan startmeldes igen. Træningslister skal til en hver tid være opdaterede og ejerforhold på plads, før du anmelder din hest. Du skal altid kontakte kontoret eller DH, når du får en ny hest i stalden eller sender en væk, så din træningsliste altid er korrekt. Link til nye regler her:

Ejerskifter kan afleveres på kontoret eller i Vægten og udleveres følgende løbsdag i Vægten.

Sko og sulky info Husk, at du som ansvarlig træner af startheste skal indberette sko/sulky info. Manglende info koster et gebyr. Udtages din hest til Sund Hest, skal det være dét udstyr og sulky, hesten skal have på i løb, samt pas, der fremvises til ekvipagekontrollanten.

Parkering Det er kun tilladt for hestetrailere og –transporter at parkere på området ved opvarmningsbanen samt på trailerparkering.  Personbiler uden særlig parkeringstilladelse henvises til den modsatte side af landevejen. Husk at parkering sker på eget ansvar. Særlig parkeringstilladelse fås ved henvendelse til kontoret.  Fra i år er der permanent parkering forbudt på Segenvej. 

Entre' 2025 er - husk alle skal vise kort ved ankomst: Entre': 50 kr. i forsalg - 75 kr. på dagen - Sæsonkort: 500 kr. Børn/Unge 4-17 år: 20 kr. i forsalg - 25 kr. på dagen - Sæsonkort 100 kr. Børn under 0-3 år: 0 kr. Det er dermed en stor fordel ved at købe billetterne i forsalg. Billetter og Sæsonkort købes hos www.tickster.com eller følg link på vores hjemmeside. Licenskort og hesteejerkort udsendes fra DH. Evt. staldkort kan købes ved henvendelse til kontoret.                  

 

 På gensyn til en god travsæson

 

BORNHOLMS TRAVSELSKAB

Rikke og Ane