Hvem blev Hoppemester for 25 år siden?

Hvem blev Hoppemester for 25 år siden?

Onsdag aften skal endnu en bornholmsk hoppemester skrives ind i historien over den lange række af fine hopper, der siden 1990 har haft deres eget mesterskab.

 

Rønne Ejendomshandels Hoppemesterskab, som samtidig er In House Golden League 5. Afdeling, har deltagelse af 10 hopper, og hvor der er sæsondebut på Bornholm for Patricia Bo, der sidste år vandt banens 4-års mesterskab.

 

Den første hoppemester på Bornholm var Bent Dahls Mette Lunø, der i 1992 gentog sejren.

 

To hopper har vundet Hoppemesterskabet hele 3 gange. Det er Pietra I og Wild Jessie, mens flere andre har vundet løbet to gange. Blandt andet en af deltagerne i år; April Hydrup, der vandt både i 2019 og 2021.

 

I 1999, for 25 år siden, var vinderekvipagen Tasja Hallegård, der sejrede for Frank Mikkelsen, der på det tidspunkt selv, sammen med familien, ejede den af C. E. Mogensen opdrættede hoppe.

 

Tasja Hallegård vandt bl.a. og banens 3-års mesterskab, og den blev i 1994 udnævnt til Årets Hest.