Hvem vandt Fødselsdagsløbet for 25 år siden?

Hvem vandt Fødselsdagsløbet for 25 år siden?

 

På onsdag køres Bygma Bornholms Travselskabs Fødselsdagsløb - Inhouse Golden League 8. afdeling, hvor hurtigklassen skal ud på derbydistancen 3000 m.

Apollo Damgård med Niels Kristian Hansen 2022

Løbet er et meget gammelt løb, der afviklet i mere end 60 år. For 25 år siden vandt Michael Dahl Pedersen med The Boss, der var opdrættet af familien Dahl Pedersen selv.

 

The Boss havde i sin hoppelinje flere gange bornholmsk i sin afstamning. Dens oldefar var den 3-dobbelte Danmarksmester Ruder Konge, der var opstaldet på Bornholm på et tidspunkt. Ruder 
Konge var i dens aktive løbskarriere ejet af bornholmeren Johan Kofod. Succesen i avlen var dog begrænset, eneste undtagelse var den bornholmske sejrsmaskine Nikodemus med mere end 100 
sejre.

 

The Boss vandt mange løb, det blev i alt til imponerende 38 sejre, og en indtjening på 200.000 kr., og hvor langt hovedparten af disse var indtjent via de lave præmiesummer i de bornholmske løb.

 

Foruden de mange sejre fik The Boss to andenpladser i Bornholmsmesterskabet for Michael Dahl Pedersen.

 

Fødselsdagsløbet blev kørt første gang i 1964, hvor sejren gik til Drengen og Harald Jensen. Vi mangler en del vindere siden 1964, og hvis nogle har en liste eller enkelte navne over vinderne før 
1990, er man meget velkommen til at henvende sig til hjemmesideredaktionen.

Cerosso med Mads Petersen 2023

5-års Mesterskabet

 

På onsdag køres også Bygmas 5 års Mesterskab - Inhouse Golden League 7. Afdeling. Her er der tale om en distance på 2440 ma, og førstepræmien er på 13.000 kr.

 

Løbet, der blev kørt første gang i 1989, vandtes for 25 år siden af Frank Mikkelsen med C. E. Mogensens Bobby Hallegård. Løbet blev ikke afviklet i perioden 2015 til 2021.

Go On Spring med Mads Petersen 2023