Niels Kristian Hansen kører på søndag på den helt store travoval

Fra verdens mindste travbane til et af verdens største travløb. To danske amatørkuske får på søndag lov til at kører på en bane, de måske aldrig havde turdet drømme om. Og de er begge bornholmere. Niels Kristian Hansen, med licens på Bornholms Brand Park, og Bjarke Haagensen, med licens på Charlottenlund Travbane

På trav-Sveriges hovedbane, Solvalla i Stockholm, afgøres på søndag et af verdens mest prestigefyldte travløb, Elitloppet. I dette hovedløb starter Thomas Lind-Holms Hustle Rain, men i dagens sidste løb, omkring klokken 18,40, kører Niels Kristian Hansen og Bjarke Haagensen.

Niels Kristian Hansen har fået tildelt startspor nummer to med hesten Jazzlyne Exclusive, og førstepræmien er hele 150.000 sv. kr.

Overskrift

Løbene på Solvalla-banen starter allerede fredag aften, og forsætter med løb både lørdag og søndag.

Lørdag starter det bornholmske opdræt Harper, der jo sidste år vandt selveste Hoppederbyet med Michael Lønborg. Harper er opdrættet i Østermarie hos Vibe Haastrup og Mikkel Stub Jørgensen.

Mange andre danskrelaterede heste starter i løbene i denne spændende travweekend, her er listen over de vigtigste danske starter:

Lørdag

Kl. 12.45 – 1. Løb – 1. heat af Swedish Cup, “trøstløbet” til selve Elitloppet

Nr. 5 Seven Nation Army – Nicklas Korfitsen

Kl. 13.45 – 3. Løb – 1. heat af Swedish Cup, “trøstløbet” til selve Elitloppet

Nr. 3 Emoji – Flemming Jensen

 

Kl. 15.00 – 5. Løb

Nr. 9 Harper – Michael Lønborg – Hoppeeliten – førstepræmie 220.000 sv. kr.

 

Kl. 15.25 – 6. Løb

Nr. 2 Black Mountain – Michael Lønborg

Søndag

Kl. 15.55 – 7. Løb- Elitloppet – indledende heat

Nr. 1 Hustle Rain – Mats E. Djuse

Kl. 17.20 – 10. Løb

Nr. 6 Point of Perfect – Magnus A. Djuse

Kl. 18.40 – 13. Løb

Nr. 2 Jazzlyne Exclusive – Niels Kristian Hansen
Nr. 7 Holger – Bjarke Haagensen -
Dette international amatørløb, hvortil Danmark, med to bornholmere, stiller op to deltagere bliver søndagens sidste løb.