Pressemeddelelse

Hjælp os at komme i mål – støt travbanen ved at donere 1 meter banebelægning.


Vi er så tæt på målet. Vi er nået til opløbsstrækningen og der er nu kun 2 millioner kroner mellem os og mållinjen for at omlægningen af travbanen kan blive en realitet.

Men hjælp os at komme i mål.

Du kan nu støtte baneomlægningen ved at donere 1 meter banebelægning. Prisen er 5.000 kr. Banen er i alt 580 meter lang, og de første 5 meter er allerede doneret. Man finder al information om indbetalingsmulighed på vores hjemmeside bornholmsbrandpark.dk.


Alle dem der støtter med navn, vil få sit navn vist på en tavle på travbanen efterfølgende. En rigtig god mulighed, som privatperson og virksomhed at gøre noget godt for Bornholm.


Projektet koster i alt 9,9 millioner kroner. Vi har fået stor lokal opbakning til projektet, hvor vi har modtaget 5,1 millioner fra lokale fonde og bidragsydere. Men når vores egne midler er lagt til, mangler vi stadig akut 2 millioner kroner og her håber vi at endnu flere virksomheder og privatpersoner kan hjælpe os med at komme over målstregen.


Charlotte Berg, Driftsleder udtaler at vi skal have lavet en aftale med entreprenør senest den 29. oktober. Så vi har rigtig meget brug for opbakning fra alle med interesse for dette skønne sted. Dette projekt er så vigtigt for vores fremtid. Banen er vores livsnerve. Jeg tror på at der er flere der ude der gerne vil hjælpe os. Og det er nu, vi har brug for hjælpen!


Charlotte Berg
Driftsleder
Bornholms Travselskab

Fik du læst?

Se flere nyheder