Simpelthen Marvellous – Tooma. Bornholmsmester i sin start nummer 100.

Simpelthen Marvellous – Tooma. Bornholmsmester i sin start nummer 100.

Men derefter farvel Bornholm, farvel Danmark og goddag til USA og flotte hopper. Marvellous Tooma tager til USA og går i avlen. Kusken bag Marvellous, Mads Petersen, fik endelig sit Bornholmsmesterskab, og hesten var også klar favorit i totalisatoren. 

I starten lavede Marvellous og Mads lige en ”bytter” med Apollo Damgård og Niels Kristian Hansen om fronten, men snart antog de igen førerpositionen i Rønne Revision’s Bornholmsmesterskab 2024.

 Ingen ”turde” rigtig gå ind i et seriøst angreb på den klare favorit, og sejren var sikker for den lille, men stærke starthurtige fighter. Den svenskfødte Marvellous Tooma har været vidt omkring i sin karriere, bl.a. meget i Norge, og eventyret forsætter. Dream Vaccation-hingsten har også en god afstamning med f. eks. en solid søskendeskare.

Endnu en gang gjorde Apollo Damgård en strålende indsats i et BM efter Marvellous, mens Bonny Boy/Frank Mikkelsen som sædvanlig leverede en solid indsats på tredjepladsen. Jetset Onion fik en godkendt fjerdeplads trods det udfordrende startspor 10, og på femteplads sås Ismael F Boko med kræfter i behold.

Der er bare at sige tillykke til kredsen omkring Marvellous Tooma: Trænerne, Stefan Lind-Holm/Henriette Jensen, kusken Mads Petersen og anpartshaverne i ejerne Stald Staldbajer. Succesen for denne konstellation forsatte i 9. Løb, hvor Cerosso vandt sin sejr nummer 41!

 

Marvellous Tooma med Mads Petersen Foto: Travfoto Bornholm v/Torben Ager

Tre sejre til Michala Haagensen på en BM-dag hvor stort set alt klappede i en festlig atmosfære.

Først en sejr med Jesper Riis Nielsen-trænede Luc Boko, ejer, Stald Gin og Tonic, så kneben sejr med storfavoritten Great Gardenia, igen Jesper Riis Nielsen som træner, mens ejerne er Stald Geo. Endelig sejrede Michala Haagensen i dagens handicapløb, nå, nej, formløb, med sin egen Winston E M! 

Michela Haagensen Foto: Travfoto Bornholm v/Torben Ager

Hjortshøj-hestene strøg igen til tops.

Først Gandhi Hjorthøj og så Frøns Hjortshøj, Kurt Pedersen er opdrætter, ejer og træner, og Niels Kristian Hansen sad som sædvanlig i sulkyen. 31 sejre har de to heste nu tilsammen, der begge har Pine Chiphoppen Venus Williams som mor, mens fædrene er henholdsvis Russel Hill og Ens Snapshot.

Gandhi Hjortshøj med Kurt Pedersen Foto: Travfoto Bornholm v/Torben Ager