Stor hyldest til Thorkild Jensen der stopper med bestyrelsesarbejdet

Stor hyldest til Thorkild Jensen der stopper med bestyrelsesarbejdet

Ved fredagens generalforsamling hos Bornholms Travselskab trak den tidligere mangeårige travformand sig ud af bestyrelsen, hvor han de sidste år har været suppleant, men med ret til at møde op til alle bestyrelsesmøder. Og det gjorde Thorkild Jensen altid. Pligtopfyldende er ordet.

Med stående klapsalver fra forsamlingen og store rosende ord og med gaver fra travselskabets formand Egon Jensen blev det en værdig afsked fra bestyrelsesarbejdet.

I 40 år har Thorkild Jensen været primus motor i utallige sager, der har været til fordel for den bornholmske Hesteejerforening, Bornholms Travselskab og Bornholms Brand Park. Heldigvis har Thorkild meddelt, at han stadig i visse sager vil stå til rådighed, bare det er sager til fordel for Travbanen for Bornholm og Bornholms Travselskab. Som travformanden da også greb med det samme:
-Jeg kan ringe til dig på alle tider af døgnet, og du kan svare på alt. Så det kan Egon Jensen åbenbart stadigvæk.

En institution

Thorkild Jensen har været en institution i mange år, og har beklædt formandsposten og været næstformand. Han kom i sin tid med i bestyrelsen på opfordring af afdøde travformand Erling Rügge. Som Rügge udtrykte det; Som repræsentant for det tavse flertal.
Men altså - tavs var han slet ikke. Thorkild Jensen sagde sin mening, og så tog han ellers fat. En praktisk- og handlingens mand.
Udover at være den der arbejdede mest og hårdest, så lå der også et udbredt ønske om at have indflydelse, og at få tingene til at lykkes og udvikle sig.
Hans valgsprog er: ”Så tager vi fat”. Thorkild Jensen har hænderne sat rigtig sammen, en rigtig håndværkertype, som gerne selv går i gang med at bygge og renovere. Så bliver det også lavet med det samme og på den måde som, der ønskes, sådan er filosofien. Travselskabets og travsportens tarv kommer først, - det frivillige lederarbejde drager stadig ildsjælene, heldigvis da.

Travinteressen

Interessen for trav fik Thorkild gennem sin svigerfader, bygmester Bjarne Kofoed, som var en kendt hesteejer i bornholmske travsports første årtier.
Så fik han en halvpart på hesten Safir, som en slags betaling for noget arbejde for en travkammerat, og så gik det ellers derudaf. Hesteejer, opdrætter og licens som kusk. Det sidste er dog aldrig blevet praktiseret.

I selve travløbene var der store og glade øjeblikke med heste som egenopdrættet, fireårsmesteren Jason Unikum, og ligeledes med delejede Christopher Tax, der oven i købet fik en førsteplads i Sverige. En stor, og familiær oplevelse var også sejren med barnebarnet Mathildes hest, Urd Unikum, kørt af Kim Hjort, i Calles Cup. Den stærke hoppe var ellers nærmest opgivet. 

En rigtig god periode havde Thorkild som medlem af bestyrelsen i travsportens højeste organ dengang, Dansk Travsports Centralforbund. Her var han tæt på beslutningerne. Han virkede måske neutral og havde et pokerface under de første forhandlinger, og mange tog fejl. Men når det kom til stykket havde han naturlige evner til at fokusere på det væsentlige, og kunne se en sag fra flere sider, - hvilket gjorde ham til et vellidt medlem af DTC-bestyrelsen.
Sammen med driftslederne og de mange frivillige, der altid er ved banen på Bornholm har Thorkild Jensen været involverede ved store sager og nyskabelser. I Thorkilds ”regeringstid” kan nævnes baneudvidelse, staldbyggeriet, etableringen af lysanlæg, og nu den store baneomlægning.

Driftsleder Charlotte Berg har en gang udtalt, ”at vi samarbejder meget fint. Måske nok fordi vi er så forskellige og dermed supplerer hinanden godt. Thorkild er en rigtig arbejdshest.”

Ingen tvivl om at Thorkild Jensen bag den beskedne facade ikke er så lidt stolt over den flotte udvikling travsporten på Bornholm har gennemgået. Men typisk for ham så betragtes de positive år mere som et resultat af et godt teamwork i bestyrelsen og af den frivillige arbejdskraft.

Travselskabets formand Egon Jensen ”overdyngede” ved generalforsamlingens afslutning Thorkild Jensen med kæmperoser, gaver, klapsalver og et flot hestemaleri fra ”hans” travbane, da der blev sagt endelig tak.

En rigtig slider og arbejdsbi, som travsporten forhåbentlig stadig kan få meget gavn af.